Men – hvad så med folk der, endnu (ikke officielt) er dømt som ”legends”, men som, absolut, hører til i kategorien?
Vi var så heldige, på årets Road-trip i USA, at få billetter til Garth Brooks koncerten i Knoxville, Tennessee, fredag den 29. maj. Og – hvilken koncert!
Jeg havde, som den eneste af os, prøvet det før – tilbage i oktober 1994, i ”Deutsclandhalle” i Berlin.
Og – det største ønske – den største drøm – havde, lige siden, været, at opleve ”magien” igen. Det lykkedes!
Fra billetterne var i hus, og til vi stod udenfor Thompson-Boling Arena i Knoxville, Tennessee, var forventningerne, stille og roligt, blot blevet skruet mere og mere i vejret. Om de blev indfriet? —— YES! – og det i DEN grad.
Når hovedpersonen ”brager” ind på scenen med åbningnummeret, der også er titelnummeret, på den nyeste CD, ”Man Against Machine” – og dernæst proklamerer – at ”folk´s – you´re here for the old stuff” – og, i den grad har ret – så er scenen sat – til den største ”sing along” – ”let´s have a patry” – seance, i umindelige tider.
2 timer og 25 minutter senere var det slut.
Lige meget – der var alligevel ikke mere stemme tilbage.
Sammen med 17996 andre, havde vi, skrålet/sunget med, af hjertens lyst, til alle de sange vi kunne mindes fra, op igennem 90´erne.
Og nydt, hvert sekund. Og – én ting er heeeelt sikkert —– i samme øjeblik der bliver offentliggjort datoer for et europæisk ”ben” på ”GB World Tour”´en —- så er vi klar igen.
Dette er en fest – ingen – bør gå glip af!
Set-liste fra Knoxville, 29. maj:
Man Against Machine
Rodeo
Beaches Of Cheyenne
Papa Loved Mama
The River
If Tomorrow Never Comes
Two Pina Coladas
Two Of A Kind
Ain´t Going Up
The Thunder Roll´s
You May Be Right, I May Be Crazy
Unanswered Prayers
In Anothers Eyes, m. Trisha Yearwood, der fortsatte med:
American Girl
How Do I Live
Prizefighter
She´s In Love With That Boy —- og så Garth igen
Callin´ Baton Rouge
That summer
Shameless
We ShallBe Free
Friends In Low Places
The Dance
Extra
All AmericanKid
Extra extra
Fever
Much Too Young
Standing Outside The Fire
Som sagt – så var det een lang fest – eneste pause Garth tillod sig, var de 4 numre som Trisha Yearwood fik ”lov” til at fremføre på egen hånd – og jeg kan kun, på det varmeste, anbefale alle, der blot har en “tiny whinie little” GB-fan gemt I maven – at booke billet, når, og hvor, lejligheden gives.
