Reklame
Følg oss

Dixie Chicks indtog DK

Denne artikkelen er over ett år gammel, og kan inneholde utdatert informasjon.

Efter 25 minutters malplaceret opvarmningsmusik af Clara-Sofie og hendes tomandsband blev klokken endelig 21.00 og lyset i Falconersalen gik ud. Det var tydeligt at mærke på folk at det var en koncert de havde set frem til, salen ulmede af spænding og folk dirrede. Så startede musikken og jublen brølede ud. Bandet kom på scenen og Dixie Chicks blev budt et varmt velkommen af en næsten udsolgt Falconersal.

Publikum sang med på startnummeret ”I can love you better” efterfulgt af ”Am I the only one” og så skal jeg ellers love for at stemningen nåede kogepunktet, introen til ”Goodbye Earl” bragede igennem højtalerne og publikum fløj op af stolene af begejstring, nu startede den fest vi alle var mødt op for at være en del af.

Dixie Chicks blæste taget af Falconersalen 3 gange

Stemningen var ubeskrivelig, publikum hoppede og dansede og skrålede med på numrene ”Goodbye Earl”, Some days you gotta dance” og ”Sin Wagon”. Pigerne havde publikum i deres hule hånd under hele showet, og kontakten mellem publikum og band var enestående.

Publikum var kommet fra nær og fjern, jeg mødte mange hollændere og tyskere der havde taget turen til Frederiksberg for ikke at gå glip af denne enestående oplevelse.

Klokken 23 slukkede lyset igen og koncerten var blevet sluttet med ”Travellin’ Soldier”, ”Not ready to make nice” og et Bob Dylan nummer. Folk var glade og begejstrede, inklusiv undertegnede, det havde været et brag af en fest.

Når man kender til DC’s musik og karriere er ordene ”What you see is what you get” nok meget beskrivende.

Hudløst ærlige må man sige de er, og tusind tak for det.

Kira Torpsgaard Simonsen

1 comments

Legg igjen en kommentar

Din e-postadresse vil ikke bli publisert. Obligatoriske felt er merket med *