#1 på US Hot Country Songs (Bilboard) den 16. November 1991: Garth Brooks’ “Shameless”
Og – “Shameless” – er stadig en sikker klassiker om du kommer på en Garth Brooks concert. Men – hvorfor blev det lige ”Shameless” der kom med på Garths 1991-album, ”Ropin The Wind”?
Såmænd, som med så mange andre sange – ved et tilfælde!
Omkring 1990 havde Garth abonnement til en CD-klub, sådan en med en compilation ude en gang om måneden. Det var en travl tid, og pludselig en dag, ja, så lå der en stak på 6 CD´er der ikek var blevet lyttet igennem.
På en af disse dukkede så ”Shameless” op – i Billy Joels egen version, den samme som på CD´en Billey udgav i 1989, ”Storm Front”
Sangen ”lagrede” sig hos Garth, og da han fandt ud af, at Billy ikke havde til sinds at udgive den som en single fra CD´en – lagde han billet ind på, måske at kunne inkludere sin egen version på hans næste studiealbum, ”Ropin The Wind”.
Albummet udkom (som de fleste nok husker) i september ´91 – samme måned kom det første singleudspil, ”Rodeo” – og allerede måneden efter kom så ”Shameless”.
19. oktober ´91, havde Garth på albumlisten både #1 og #2 med ”Ropin The Wind” og ”No Fences”.
På singlelisten lå ”Rodeo” ”10, mens ”Shameless” i sin debut, landende som #33
Men – som skrevet i indledningen, så strøg ”Shameless” forbi, og helt til tops måneden efter.
Garth har én gang, i hvert fald offentligt, sunget nummeret sammen med Billy Joel, nemlig i 2011, da han blev indlemmet i ”Songwriters Hall of Fame”
Om du følger linkene herunder, finder du dels en optagelse, tilbage fra 1991, dels en optagelse fra en af koncerterne på hans nuværende World Tour (der meget gerne, og meget snart – måtte bevæge sig ud over US-grænserne)
Når det sker, så snyd ikke dig selv for den oplevelse der er tale om – det er ikke uden grund at han, her i 2016, atter står med prisen som ”Entertainer Of The Year” – den 5. af slagsen.