Country4you

Nyt fra Garth Brooks

Denne artikkelen er over ett år gammel, og kan inneholde utdatert informasjon.

Stille og roligt, er Garth Brooks ved at forberede sig på at vende tilbage til de store scener og spotlightene.

Efter i sidste weekend i en TV-special på stationen GACTV med titlen ”Blame It All On My Roots” annoncerer han nu, at der snart kommer nyt album på gaden.

Rent faktisk er det en 4-cd boks med hans egne versioner af sange fra andre kunstnere, der har virket som inspiratorer for Garth, og numre, han har haft med på programmet i Las Vegas.

Bl.a. kommer der en duet, selvfølgelig sammen med hustru, Trisha Yearwood, hvor de giver deres version af Conway Twitty og Loretta Lynn´s  ”After The Fire Is Gone”

De 4 CD´er kommer hver til at indeholde 10 numre. Og hver CD dækker en bestemt periode. ”Country Classic”, ”Classic Rock”, ”Blue-eyed Soul”, hvorunder der bl.a. gemmer sig R&B-materiale samt, endelig, ”Melting Pot” – som GB kategoriserer som skiven, hvor musik der ikke ”passer ind” i de andre grupper vil blive repræsenteret. Eksempelvis Cat Stevens, ”Wild World” og Simon & Garfunkels ”Mrs. Robinson”.
Garth_CDboks
Garth´s ”farvel-show” fra Wynns” i Las Vegas er programsat på CBS til den 29. november, og den officielle meddelelse omkring udgivelsen af den omtalte CD-boks forventes lige ”på trapperne” – Som inkarneret GB-fan, kan man jo så håbe på, at boksen også kommer til at indeholde en DVD-skive med showet.

 Carsten Hennie

Dette nettstedet bruker informasjonskapsler for å forbedre opplevelsen din. Vi antar at dette er ok for deg, men du kan velge det bort hvis du ønsker det. OK Les Mer

Privacy & Cookies Policy