Country4you

Tønder Festival: George Strait har ikke levet forgæves

Denne artikkelen er over ett år gammel, og kan inneholde utdatert informasjon.

Country når det er bedst, nærværende og mest autentisk med Sam Outlaw og twangrockende band.

 Koncertanmeldelse, Tønder Festival, Danmark

Af Anders Eriksen

Den moderne country er fed, men en gang imellem lidt for poleret og overtilpasset radio airplay. Derfor er det godt, vi har Sam Outlaw, ja du læste rigtigt: ”Outlaw” var moderens pigenavn, han tog til sig efter sit oprindelige efternavn: Morgan.

Outlaws countryverden er sentimental, men meget varieret, skiftende mellem up-tempo numre og de uundgåelige broken heart countrysange.

I Tønder Festivals store telt 1 var et par hundrede mennesker troppet op for at se giraffen. Det var mørkt, godt varmt scenelys i rødt og blåt og Sam Outlaw og hans band bestående af blandt andet en særdeles velspillende pedal steele-spiller og en diskret telecaster ekvilibrist, havde en virkelig god, tyk lyd. Bakket op af et kvindeligt sidekick på guitar som sang virkelig godt og indlevende. Efter at have set en lidt træt Lucinda Williams et par timer tidligere, der måtte støtte sig til sangtekster på scenen, var det en fornøjelse at se et oplagt, velspillende band uden slinger i valsen.

Med blandt andet sin nye plade ”Tenderheart” i baggagen, fik Sam og bandet et ”Tønderheart” tilbage af publikum. Outlaw havde fortjent en langt større opbakning, for det var country på højt niveau, desværre hjalp det ikke på stemningen af de folk, som ville danse blev bedt om at sætte sig ned igen af vagterne. Det var ellers en fest at se to mænd med hatte a la Dupont og Dupont fra Tintin, forsøge at få folk med.

Teltet ville gerne have en fest, så Tønder: Lad folk skabe den fest, selvom der er siddepladser. Interaktionen mellem publikum og band eller artist er vigtig, så vi håber på mere festlige forhold når Sam Outlaw spiller sin anden koncert på festivalen, fredag.

Undervejs i koncerten stoppede Outlaw op og hyldede en af sine store sangforbilleder: Mr. George Strait til stor jubel for et par Straitfans i salen. Man kumme fornemme det tydeligt i sangene, at Sam er glad for texaneren Strait, og han leverer sin vokal på samme, varme måde som legenden. Er man til George Strait, vil man helt sikkert holde af Sam Outlaw. Jeg må indrømme, at jeg sidst i koncerten lidt håbede på en afslutning a la Straits: ”The Fireman”, men Sam Outlaw er ikke George Strait, han er sin egen.

Sam Outlaw spiller også til Folk å Rock i Malmø, 26. og 27. oktober 2017

Dette nettstedet bruker informasjonskapsler for å forbedre opplevelsen din. Vi antar at dette er ok for deg, men du kan velge det bort hvis du ønsker det. OK Les Mer

Privacy & Cookies Policy